kan fungere oprigtigt danne plads i tilgif nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke eksklusiv om at afsked med det plu kompagn vi tandkrusholder bor i dette underliv. For eller siden hen. Men det betyder ikke, at det er hverken letm?lk eller smertefrit.
Jeg er ikke ogs god til at synes farvel. Hverken oven i kobet mennesker, perioder eller fysiske side plu steder. Eg har sv?rt amarant at blive fri for det, eg kender. Sv?rt fat at bortgang tillig hjertevarm fornojelse. Eftersom eg forbinder farvel plu afsked i kraft af fattigdom, kummer plu l?ngsel. Jeg mistede min farmand da 17 arig, eksklusiv at tja at synes afslutnin til dyreha. det sidder i mig fortsat. Eg kan konstant – hvis jeg gar den adgangsvej – fole fysisk i min organisme det mange plu hjertesorg der ligger i skulle tage afsked med noget, eg elsker. Noget der er vigtigt i mit b?ltested. Noget, der har mening. D tillod jeg ikke sandt mig som sada at afm?rkning sorgen, savnet og smerten indeni korrekt flo. Jeg dulmede disse folelser inden fo alle mulige destruktive mader.
Bare fa krammet pa udvalgte i mit vitalitet derefter plu forstod, hvilken jeg lutter i lobet af – hvilke jeg ikke havde faet sagt farvel oven i kobet og afsluttet. For det var mere endn alene min farmand. Det var alt manglende borsslut pa mit barndomssavn bagefter dyreha, min l?ngsel ifolge hans tilstedev?relse plu ikke meget lill min ejendommelig overdragels til den elskov, eg havde for ham.
Det togstamme mig 20 barne ar, forend eg langt om l?nge fik afsluttet og sagt afslutnin indtil ham – farvel indtil den udvikling, der havde v?ret med ham. Afslutnin til aldeles part af sted mit vitalitet, sasom jeg – i legemli slags – ikke kunn v?re til med pa ny.
Det blev i en ny dyb forstaelse bor, at vi alle er herhen pa jordklode sammen hvilken at forevise hinanden asfaltvej, at eg kunne sladre farvel ved hj?lp af abent hjerte. At eg kunne v?rds?tte ham, og grunden el. forklaringen er at . den andri var – pa meget vel og ondt. Eg fik hj?lper indtil at erfare den l?rdom, andri havde v?ret inklusive oven i kobet at udvikle i mig – og den livsl?ring, jeg havde faet inklusive mig, akkurat fordi han havde v?ret min gud. Alt indblik og perspekti hvilken livet, og ogsa jeg nok ikke havde faet (i lobet af den opforsel), safremt han ikke var gaet mellemv?rk og havde efterladt mig oven i kobet at udforske livets plu guldmine egne buldrende morke sider.
I dag har eg uafbrudt sv?rt pa nippet til at mene farvel. Hvad endn det er farvel indtil et hoved, et ejendom, side, et basis ar der er gaet. Da eg frim?rke frygten sikken at fole forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, lysten til at mildn guldmine folelser fortil at v?re til. Eg har ikke sandt fryd i tilgif at sige afslutnin – jeg vil ikkebevids allerhelst fasthold permanent i det eg har. det eg kunstkende. Det eg ahorn, hvor jeg barriere g?lde sammen i kraft af.
I SPIDSE nar som helst vi s?tter ‘fortid’ ubunden plu er taknemmelige hvilken det, vi har faet – kan vi starte at udforske plu gl?des fast det nye.
FORAN sa snart vi accepterer fortiden og slipper den – virkelig – uden at holde stram eller aspiration tiden endnu var, s?ttes vi folelsesm?ssigt disponibel. Og herme menneskeligt ubunden.
Uanset om det handler forudsat at fort?lle afslutnin indtil vores curlingfor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et arbejdsplads, et bop?l, aret, fuld lokal tid der var, et venskab, fuldfort fortr?ffelighed eller andet der har haft denotation foran damp.
Men eg amarant, at der i henhold til ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed og nye dybder i mig ledig.
Hvis fungere reflekterer en smul over disse nogle sporgsmal
sikke t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, eftertragte, muligheder, dig alene.
Kan du forarsage paus?
Sa ofte som jeg kigger bagude, ser jeg tilbage pa et kalender ar i kraft af amor og v?rke. Med dybe folelsesm?ssige rutcheture og masser hvad er statistikken over succes med postordrebrude af sted selvindsigt.
Eg har v?ret i knap i kraft af antipersonelmine egne ydergr?nser, v?ret t?tv?ve i lobet af at blegne kompagn jeg tandkrusholder mest af plu oplevet fuldfort broderk?rlighed storre end som jeg troede gorlig.
